Sailseer

Sejlads på Balearerne: Mallorca, Menorca, Ibiza og mistralen

status 07.10.2026 · Læsetid 4 min

Planlæg tur

Kort sagt: Balearerne er et sommerfarvand med korte afstande og let søbrise, hvor det især er nordlige vinde fra Løvebugten og reglerne for ankring over søgræs, der tæller.

Balearerne er et sommerfarvand med korte afstande: Fra Mallorca til Menorca er der godt 20 sm, til Ibiza knap 60 sm, og Formentera ligger 11 sm ud for Ibiza. Der sejles fra maj til oktober, oftest i let søbrise. Farlig er tramontanaen fra nord, ofte en udløber af mistralen, som gør bugterne på nordkysterne uholdbare.

Hvilke farvande findes der på Balearerne?

Fem delfarvande med hver deres karakter. Havnene i tabellen er eksempler, og deres sider viser dybde, service og vejret dér.

FarvandHavne (eksempler)Karakter
Sydvestmallorca, PalmabugtenReal Club Náutico Palma, Port d'Andratx, Santa Ponçachartercentrum, mange marinaer, søbrise om eftermiddagen
Nord- og NordøstmallorcaPort de Pollença, Alcudiamar, Cala Rajadastore bugter, åbne ved nordenvind
Øst- og SydmallorcaPorto Cristo, Portocolom, Cala d'Or, Sa Ràpitacalas, afsæt til Cabrera, læ ved nordenvind
MenorcaMarina de Menorca i Maó, Cala'n Boschroligere, mest udsat for nordenvinden
Ibiza og FormenteraSanta Eulària, Sant Antoni, Marina de Formenterasandbugter, lave og klippefyldte passager i Es Freus

Fra fastlandet er der fra Barcelona til Port de Pollença knap 100 sm, til Palma omkring 110 sm og fra Dénia til Sant Antoni på Ibiza omkring 55 sm, alle i luftlinje. Fra Barcelona er det en natsejlads; læg den i et roligt vindue uden nordlige vinde, se Vejrvindue.

Hvordan blæser vinden på Balearerne?

I højsommeren er der ofte lidt vind: Om dagen sætter en søbrise ind langs kysterne, i Palmabugten kaldet embat, og om natten dør vinden oftest ud. Mere vind kommer med vejrsituationer, der har navne; øerne kalder dem med vinderosens catalanske navne.

VindRetningHvad den betyder for dig
Tramontana (tramuntana)Nordhøj sø på nordkysterne, læ i syd
Mistral (mestral)Nordvestblæser ind fra Løvebugten, forstærker den nordlige vind
GregalNordøstdønning i bugter, der er åbne mod nordøst
LlevantØstdønning på østkysterne af Mallorca og Ibiza
Xaloc og migjornSydøst til sydvarm, ofte diset, sø på sydkysterne
LlebeigSydvestsø i bugter, der er åbne mod sydvest

Om foråret og efteråret passerer der oftere lavtryk, og så bliver det rolige farvand hurtigt et med hård vind. Sidst på sommeren kommer der tordenvejr med voldsomme vindstød.

Hvad er Balearernes tramontana?

En nordenvind, ofte en udløber af mistral og tramontana fra Løvebugten. På nordkysterne af Mallorca og Menorca løber der så høj sø, bugter mod nord bliver uholdbare, og sydkysterne giver læ.

Blæser mistralen i Løvebugten, når den ofte helt til Menorca og Mallorcas nordkyst. I kanalen mellem de to øer bliver det så hårdt, og søen løber stadig, når vinden allerede er ved at lægge sig. Ligger du for anker i nord, flytter du dig i god tid før en nordlig vind om på sydsiden eller ind i en havn. Mere om vindene i guiden Lokale vinde i Middelhavet.

Hvor må man ankre på Balearerne?

Ankring er tilladt, men ikke overalt: Søgræsenge af Posidonia oceanica er strengt fredede på Balearerne, og det er forbudt at ankre på dem. Lad kun ankeret falde på lyst sand, og se på bunden først.

Hvordan du ankrer sikkert og holder vagt natten igennem, står i Ankring og ankervagt.

Hvad gælder for overfarterne mellem øerne?

Strækkene mellem øerne går over åbent vand og på tværs af færgeruterne. Planlæg dem som en havsejlads, ikke som et hop fra bugt til bugt.

Hvilke formaliteter gælder på Balearerne?

Fra EU ingen: Spanien hører til Schengen og EU's toldunion. Kommer du fra Storbritannien, Gibraltar eller Marokko, melder du dig i en havn med grænseovergang hos Policía Nacional eller Guardia Civil og hos tolden.

Om bord skal du have førerbevis efter hjemlandets regler, SRC til radioanlægget, bådpapirerne og en ansvarsforsikring, der dækker de spanske minimumssummer. Bliver du længe, så tjek reglerne for den spanske registreringsafgift for både. Nødnummeret er 112, og Salvamento Marítimo lytter på VHF kanal 16. Mere på landesiden Spanien.

Hvordan hjælper Sailseer på Balearerne?

På kortet planlægger du mellem godt 50 havne på øerne og fra fastlandet derover. Sailseer sammenligner flere vejrmodeller og genkender Balearernes tramontana: Når modellernes median når 18 kn fra nordvest til nord-nordøst, nævner anbefalingen den ved navn, med retning, styrke og hvad den betyder for din etape. Dertil kommer havudsigten og varslerne fra AEMET for områderne på din rute, måleværdier fra bøjer og havnestationer fra Puertos del Estado, bølger, strøm og forbudte områder.

Sailseer er et planlægningsværktøj og ikke beregnet til navigation. Officielle søkort, havudsigten og varslerne fra AEMET går altid forud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det bedst at sejle på Balearerne?

Maj, juni og september: varmt, med pålidelig søbrise og flere ledige pladser. Juli og august er varme, ofte vindsvage og fulde, så bådpladser og bøjer reserverer du tidligt. Fra oktober tager lavtryk og nordlige vinde til.

Må man ankre på søgræs på Balearerne?

Nej. Søgræsenge af Posidonia oceanica er strengt fredede på Balearerne, og det er forbudt at ankre på dem. Ankr på sand, eller tag en bøje i et bøjefelt.

Hvor langt er der fra Mallorca til Menorca?

Fra Cala Rajada på Mallorcas nordøstspids til Menorcas vestkyst ved Ciutadella er der godt 20 sm i luftlinje, ved 5 kn altså omkring fire til fem timer. Ved tramontana bliver kanalen imellem hård.

Hvad er tramontana på Mallorca?

En nordenvind, ofte en udløber af mistral og tramontana fra Løvebugten. På nordkysten af Mallorca og Menorca løber der så høj sø, og sydkysterne giver læ. Mere på siden om Balearernes tramontana.

Skal jeg have tilladelse til Cabrera?

Ja. Cabrera nationalpark syd for Mallorca er kun tilgængelig med en tilladelse, som du søger online på forhånd.

Skal jeg indklarere på Balearerne?

Ikke fra et andet EU-land, Spanien hører til Schengen og EU's toldunion. Fra Storbritannien, Gibraltar eller Marokko melder du dig i en havn med grænseovergang hos politiet og tolden.

Læs videre