Mistral, bora og meltemi: Middelhavets lokale vinde for sejlere

I Middelhavet har de kraftige vinde navne, og med god grund: Et navn siger mere end et tal. Kender du ikke farvandet, ser du ikke af »NV 25 kn«, om vinden blæser i dagevis, falder ned fra bjergene i stød eller presses sammen i et stræde. Her er de tolv lokale vinde, Sailseer genkender i prognosen, ordnet efter farvand.

Adriaterhavet

Bora

Kold faldvind, som regel fra nordøst, der falder i stød ned fra bjergene på østkysten og ofte sætter pludseligt ind. Vindstødene er ofte dobbelt så kraftige som middelvinden og kraftigere, end modellerne viser. Hårdest blæser den under kysten ved Trieste og i Kvarner, og ved den italienske kyst bygger den høj sø op. Mere om boraen.

Jugo

Adriaterhavets scirocco fra sydøst, fugtig og diset, ofte med regn og dårlig sigt. Den bygger langsomt høj, lang sø op over hele Adriaterhavets længde og presser vand op i det nordlige Adriaterhav, helt til højvande i Venedig. Mere om jugoen.

Det vestlige Middelhav

Tramontana

Kold, tør vind fra nordvest til nord gennem passagen nord for Pyrenæerne, kraftigst ved Cap de Creus og i Roses-bugten. Væk fra kysten tiltager den hurtigt, og søen bygger sig hurtigt op. Mere om tramontanaen.

Mistral

Kold, tør faldvind fra Rhônedalen, som regel fra nordvest til nord, i klar sigt. Den blæser ofte i flere dage, og vindstødene ligger tydeligt over middelvinden. Under kysten er det stadig roligt, men længere ude mod syd vokser vind og bølger hurtigt. Mere om mistralen.

Maestrale

Mistralen, når den når Korsika og Sardinien, som regel fra nordvest. I Bonifaciostrædet forstærkes den som i en dyse, og ved vestkysterne står der høj, stejl sø. Mere om maestralen.

Tramontana på Balearerne

Nordenvind, ofte en udløber af mistral og tramontana. Ved nordkysten af Mallorca og Menorca løber der høj sø, bugter mod nord bliver uholdbare, og sydkysterne giver læ. Mere om tramontanaen på Balearerne.

Det centrale Middelhav

Libeccio

Sydvest med langt tilløb over åbent hav: høj sø ved den liguriske og toscanske kyst og ved Korsikas vestkyst. Havne med indsejling mod sydvest bliver vanskelige. Mere om libeccioen.

Gregale

Nordøst fra Det Joniske Hav, der bygger høj sø op. Den er frygtet i havne og bugter, der er åbne mod nordøst, for eksempel på Malta og ved Siciliens østkyst. Mere om gregalen.

Scirocco

Varm sydøst fra Sahara, over havet fugtig og diset, ofte med støv og dårlig sigt. Høj sø står ved syd- og østkysterne, fra Det Tyrrhenske til Det Joniske Hav. Mere om sciroccoen.

Gibraltarstrædet og Alboránhavet

Levante

Østenvind, der forstærkes som i en dyse i Gibraltarstrædet: Ved Tarifa blæser det ofte Bft 7 til 8, mens der øst for er moderat vind. Den fugtige luft giver lave skyer over klippen, og mod den østsættende strøm står der kort, stejl sø. Mere om levanten.

Poniente

Vestenvind, som også forstærkes i Gibraltarstrædet og i Alboránhavet ofte varer flere dage. Mere om ponienten.

Det Ægæiske Hav

Meltemi

Det Ægæiske Havs nordenvind om sommeren i klart vejr, fra maj til september, kraftigst om eftermiddagen og ofte i flere dage. Bag høje øer er der faldvinde, mellem øerne kanaleffekter og kort, stejl sø. Mere om meltemien.

Sådan genkender Sailseer de lokale vinde

Vejrmodellerne regner disse vinde med, men uden navne. Sailseer tjekker derfor for hver etape i Middelhavet, om dens midte ligger i en vinds omtrentlige område, og lægger modellernes konsensustimer ved siden af vindens retningssektor og tærskel. Når medianen af modellerne i mindst én time når tærsklen fra den rette sektor (alt efter vinden 15 til 18 kn), nævner Sailseer vinden ved navn. Meltemien tæller den kun med fra maj til september.

I anbefalingen for ruten står navnet så i overskriften, for eksempel »Vær opmærksom på bora«, sammen med et fund med retning, styrke og hvad vinden betyder for dig. Vurderingen af afgangen falder, tydeligere fra 25 kn middelvind. Punktanalysen tilføjer en sætning som »Bora-situation (ØNØ op til 26 kn)«. På indsøer nævner Sailseer ingen lokal vind fra havet. Hver vindside viser desuden landene og havnene i vindens område.

Hvad det betyder for din planlægning

• Se på vindstødene ved bora, mistral og tramontana, ikke kun på middelvinden, og reb tidligt.
• Tjek havn og ankerbugt for retningen: Gregale gør havne, der er åbne mod nordøst, vanskelige, libeccio dem, der er åbne mod sydvest.
• Regn med den kraftigste vind om eftermiddagen ved meltemi, og læg lange stræk om morgenen.
• Høj, lang sø efter jugo eller scirocco løber stadig, når vinden allerede er ved at løje af.

Teksterne beskriver den typiske situation, de er ikke en varslingstjeneste. Officielle er havudsigten og landets varsler, for eksempel fra Météo-France, det kroatiske DHMZ eller det græske HNMS; Sailseer viser begge dele for din rute. Hvordan du gør det til et godt tidsvindue, står i guiden Vejrvindue, og mere om faldvinde i guiden Vindstød og tordenvejr. Du kan planlægge direkte på kortet.