Sejlads i Atlanterhavscanada: Nova Scotia, Fundybugten, Newfoundland og Saint Lawrence-floden

Atlanterhavscanada støder op til Maine: fra Eastport i Passamaquoddy Bay er der kun få sømil til Campobello og Deer Island i New Brunswick. Mod nord følger Nova Scotia, Saint Lawrence-bugten med Prince Edward Island og Îles de la Madeleine, Newfoundland og Saint Lawrence-floden. Saint-Pierre og Miquelon ud for Newfoundlands sydkyst hører til Frankrig.

Hvilke farvande har Atlanterhavscanada?

South Shore i Nova Scotia med Lunenburg, Mahone Bay og Chester er det mest kendte farvand for langtursejlere: mange øer, beskyttede bugter og ankerpladser. Bras d'Or Lakes på Cape Breton er et indhav med lidt tidevand, som du når gennem St. Peter's Canal med dens sluse; Canso Canal med sluse og drejebro forbinder atlanterhavskysten med Northumberlandstrædet, hvor vandet er varmest om sommeren. På Newfoundland ligger lystbåde ved kajen i outports, ofte mellem fiskerbåde, og i dybe fjorde på syd- og vestkysten. Saguenayfjorden og Saint Lawrence-flodens munding er et havbeskyttelsesområde med hvaler.

Hvornår er den bedste sæson?

Sæsonen er kort: fra slutningen af juni til begyndelsen af september, på Saint Lawrence-floden og i Newfoundland snarere juli og august. I juni og juli ligger der ofte tæt tåge over Fundybugten, ud for Nova Scotia og langs Newfoundlands sydkyst, hvor varm luft trækker ind over det kolde vand i Labradorstrømmen. Ud for Newfoundlands nordøstkyst driver der isbjerge om foråret og i forsommeren. Fra juni til november er det orkansæson: udløbere af tropiske storme når Nova Scotia og Newfoundland oftest i august og september. Sailseer viser havvejrudsigter og varsler fra Environment and Climate Change Canada samt regionalmodellen HRDPS og målingerne fra kyststationerne.

Hvad skal jeg vide om tidevand og strøm?

I Fundybugten stiger vandet to gange om dagen med op til 16 m (Minas Basin), i Saint John med omkring 8 m. Strømmen i snævringerne mellem øerne i Passamaquoddy Bay og ved indsejlingen til Minas Basin når flere knob; Reversing Falls i Saint John River kan kun passeres kort omkring strømskiftet. På Saint Lawrence-floden når tidevandet ud over Québec, længere oppe sætter flodens strøm nedstrøms. Sailseer beregner tidevand og strøm ud fra Copernicus Marines globale havmodel; det erstatter ikke tidevandstabellerne fra Canadian Hydrographic Service.

Hvordan klarerer jeg ind i Canada?

Kommer du fra USA, fra Saint-Pierre eller over Atlanten, melder du dig straks efter ankomsten hos Canada Border Services Agency (CBSA), på et af meldestederne for lystfartøjer (Telephone Reporting Sites), for eksempel i Saint Andrews, Halifax, Lunenburg, Sydney, Charlottetown, Gaspé, Québec eller St. John's. Indtil klareringen bliver alle om bord. Til Saint-Pierre og Miquelon klarerer du ind hos det franske toldvæsen i Saint-Pierre eller Miquelon. Sailseer nævner meldestederne under formaliteterne og markerer dem langs ruten.

Søkort og navigation

Søkortene fra Canadian Hydrographic Service er obligatoriske om bord og ikke frit tilgængelige: Sailseer viser derfor ingen dybder i Canada og kun afmærkningen fra OpenSeaMap. Planlægningens vandvej følger NOAA's højdemodel og sejlrenderne fra OpenStreetMap. Trafiksepareringssystemer ligger i Fundybugten og ud for Chedabucto Bay.