Tidevand og tidevandsstrøm i turplanlægningen: højvande, strøm og tidevandsvinduer

Højvande og lavvande

I Nordsøen, Den Engelske Kanal og ved Atlanterhavskysten stiger og falder vandet to gange i døgnet. Fra det ene højvande (HV) til det næste går der omkring 12 timer og 25 minutter, og derfor kommer HV og lavvande (LV) knap en time senere hver dag.

Forskellen mellem HV og LV er tidevandsforskellen: i Cuxhaven omkring 3 m, i Østersøen praktisk talt ingenting, i Middelhavet som regel næsten intet, i det nordlige Adriaterhav (Trieste i gennemsnit godt 0,6 m) og i Gabès-bugten mærkbart mere. I Caribien er tidevandet lille og ofte kun én gang i døgnet.

Spring og nip

Ved nymåne og fuldmåne står Solen, Jorden og Månen på linje, deres tidevandskræfter lægges sammen, og tidevandsforskellen bliver stor (springtid). Ved halvmåne er den lille (niptid). Springtiden følger månen med en vis forsinkelse, ved den tyske Nordsøkyst omkring to dage. Ved springtid løber strømmen kraftigere, og vandet stiger højere og falder dybere.

Kortdatum og vanddybde

Dybderne i søkortet gælder over kortdatum (på tysk Seekartennull, SKN). I tyske farvande er det det laveste astronomiske lavvande over 19 år, en vandstand, som tidevandet alene sjældent når. Vanddybden er kortdybden plus vandstanden over kortdatum. En havn med 1,5 m kortdybde er ofte let at anløbe omkring højvande, men ved lavvande måske ikke. Regn med margin under kølen, især når der er bølger.

Vindstuvning

Vind flytter vand. Kraftig pålandsvind presser det i Den Tyske Bugt op over den forudberegnede vandstand (vindstuvning), mens fralandsvind lader det falde dybere, også under kortdatum. Tidevandstabellen kender ikke til det, men vandstandsprognosen gør. I Østersøen står vinden for næsten hele vandstanden.

Tidevandsstrøm

Med vandstanden skifter strømmen: Den sætter i én retning med floden og i den anden med ebben og kentrer ind imellem. I tidevandsløb, flodmundinger og omkring pynter når den op på flere knob. For planlægningen betyder det:

• Mod mere strøm, end din båd har fart, kommer du ikke frem. Så venter du, til strømmen kentrer.
• Medstrøm forkorter turen tydeligt. En afgang med strømmen sparer ofte timer.
• Vind mod strøm bygger en kort, stejl sø op, allerede i moderat vind. I snævre gennemsejlinger kan den blive farlig.
• Tværstrøm sætter dig af, og du skal holde op mod den.

Mod vinden afhænger meget af, hvornår du begynder at krydse; mere om det i guiden Planlæg krydsslag.

Tidevandsvinduer i Vadehavet

I Vadehavet kan du ofte kun på bestemte tidspunkter komme over barren i et tidevandsløb, gennem en prile eller ind i en lille havn ved diget, der falder tør ved lavvande. Afgørende er det laveste sted på vejen: Kortdybde plus vandstand skal række til din dybgang med margin. Det giver et tidsvindue omkring højvande. Går du glip af det, venter du på næste tidevand, altså omkring tolv timer. Løbene i Vadehavet flytter sig, og bøjer bliver flyttet; tag det aktuelle søkort og efterretningerne med. Nogle havnesluser ved tidevandskyster åbner også kun omkring højvande, se Broer og sluser.

Hvad Sailseer regner

• Nordsøen: vandstandsmålerne fra BSH (den tyske søfarts- og hydrografimyndighed) med de næste højvander og lavvander, astronomisk og med vindstuvning, plus tidevandsforskellen. Dybdetjekket af havnene trækker den halve tidevandsforskel ved nærmeste måler fra: En havn med 3 m ved middelvandstand har i Cuxhaven kun omkring 1,6 m ved lavvande.
• På ethvert punkt i tidevandsfarvande: vandstandskurven fra en havmodel fra Copernicus Marine. Nordvestsokkel-modellen dækker Nordsøen med Irland og Færøerne, IBI Biscayabugten, Den Iberiske Halvø, Madeira og De Kanariske Øer, dertil Middelhavsmodellen, modellerne for Marmarahavet og Sortehavet, den globale model for Azorerne, Kap Verde, Caribien, Det Røde Hav og Det Indiske Ocean og den arktiske model for Nordnorge, Island, Grønland og Svalbard. Ud fra den beregnes højvande og lavvande, tidevandsforskel, vandstand over et anslået kortdatum og vindstuvning.
• Månen: spring- og niptid med de næste datoer.
• Tidevandsstrøm: Den indgår i farten over grunden. Er den stærkere imod end din båd, venter planen på strømkentringen. For hele ruten opsummerer Sailseer, hvor stor en del af distancen der går mod strømmen, hvor der ventes, og hvor der er vind mod strøm (fra 0,8 kn strøm og 12 kn vind).
• Tidevandsport: Ved det laveste sted på en etape tjekker vejranalysen vandstanden ved ankomst og venter om nødvendigt, højst ét tidevand. I flerdagsturen tjekker »Tjek tidevandsvindue ved dagens mål« den laveste barre på de sidste 10 sm.
• Måleværdier: tidevandsmålere blandt andet fra Kartverket i Norge, Environment Agency i England, OPW og Marine Institute i Irland, Puertos del Estado i Spanien og NOAA i Puerto Rico.

Prøv det på kortet med en rute gennem Vadehavet, for eksempel til Norderney.

Grænser

Kortdatum anslår Sailseer ud fra omkring elleve dages modelserie. Skønnet ligger snarere over den officielle værdi, så den beregnede dybde bliver snarere for lille. Dybderne over barrerne kommer fra et gitter på omkring 115 m (EMODnet), som ikke opløser en afmærket prile: »for lavt« er derfor et tydeligt fradrag i vurderingen, ikke en spærring. I snævre tidevandsløb er modelstrømmen glattere end i naturen. I fjordene i Grønland, Island og på Svalbard, som modellen ikke opløser, tager Sailseer det nærmeste vandpunkt inden for 50 km og angiver afstanden: Højvande og lavvande kan indtræffe tidligere eller senere ved havnen.

Til navigation gælder officielle tidevandstabeller, søkort og efterretninger for søfarende, ikke Sailseer.