Sejlads i Vadehavet: dyb, priler, tørfald og tidevandsvinduer

I Vadehavet mellem Den Helder og Esbjerg sejler du efter tidevandet. Gennem priler, over vadeskellet og ind i slusehavnene kommer du som regel kun i et tidsvindue omkring højvande. Dybene mellem øerne passerer du bedst med stigende vand og aldrig ved kraftig pålandsvind mod ebbestrømmen. Afgørende er altid det laveste sted på din vej.

Hvad er Vadehavet?

Vadehavet er Nordsøens lave kyststribe bag De Vestfrisiske, Østfrisiske og Nordfrisiske Øer, som for en stor dels vedkommende falder tør ved lavvande. I Tyskland og Danmark er det nationalpark, i Nederlandene beskyttet område og som helhed UNESCO-verdensarv.

To gange om dagen stiger og falder vandet, og fra højvande til højvande går der omkring 12 timer og 25 minutter. Tidevandsforskellen ligger i Cuxhaven på omkring 3 m. Hvordan tidevandet fungerer, forklarer guiden Tidevand og tidevandsstrøm.

Hvad er et dyb, og hvad er en priel?

Et dyb er den dybe rende mellem to øer, hvor vandet strømmer ind over vaden med floden og ud igen med ebben. Priler er de forgrenede render i vaden bagved, som bliver lavere og lavere ind mod kysten.

Dyb og priler flytter sig med hver storm, og bøjer bliver flyttet. Tag derfor det aktuelle søkort og efterretningerne for søfarende med.

Hvornår kommer jeg sikkert gennem et dyb?

Sikrest med stigende vand i moderat vind: Flodstrømmen skubber dig ind, og vind og strøm løber i samme retning. Ved kraftig pålandsvind mod ebbestrømmen brækker søen på barren, og så bliver du i havn.

Vind mod strøm bygger i dybet en kort, stejl sø op allerede i moderat vind. På Nordsøkysten er pålandsvind vind fra vest til nord. Vil du sejle ud, tager du som regel den første ebbestrøm, hvis vinden ikke står imod. Hold også øje med dønning efter en storm: Den kan stadig brække, når vinden for længst har lagt sig. Mere om det i guiden Søgang og bølger.

Hvordan beregner jeg et tidevandsvindue for priel og slusehavn?

Vanddybden er kortdybden på det laveste sted plus vandstanden over kortnul (SKN på tyske kort). Er den nok til dybgang og reserve, er vinduet åbent; som regel ligger det før og efter højvande.

Falder det laveste sted tør, står dets tørfaldshøjde over kortnul i søkortet. Så regner du sådan:

To ting forskyder vinduet. Ved niptid stiger højvandet mindre, og fralandsvind presser vandet ud af Tyske Bugt, så det bliver under det forudberegnede. Planlæg derfor, så du passerer det laveste sted med stigende vand: Går du på grund, kommer du fri igen med floden.

Slusehavne som Bensersiel eller Neuharlingersiel når du kun i et vindue omkring højvande. Også mange øhavne falder helt eller delvis tør; om din bådplads beholder vand, står i havnelodsen.

Kan jeg tørfalde i vaden?

Ja, med den rigtige båd: Både med dobbeltkøl, løftekøl, sværdbåde og kølbåde med støtteben kan tørfalde på fast, jævnt sand. En kølbåd uden støtteben lægger sig på siden og hører ikke hjemme på vaden.

Find et sted uden for sejlløbet og uden for beskyttede områder, uden sten og mudder, og læg ankeret ud. Tjek på forhånd, hvornår vandet kommer tilbage, og vær klar, når båden kommer flot. Gå ikke langt ud på vaden: Priler fyldes hurtigere med floden, end man tror, og tåge kommer ofte pludselig.

Hvilke regler gælder i Nationalpark Vadehavet?

I de tyske nationalparker gælder der regler for sejlads: Zone I er som regel lukket, og sæl- og fuglebeskyttelsesområder er markeret i søkortet og til dels lukket i bestemte perioder. I Nederlandene står de midlertidigt lukkede områder i Waddenkaart, og i Danmark gælder vildtreservater med forbud mod sejlads og ilandstigning.

Hold afstand til sælerne på sandbankerne, og tørfald kun uden for lukkede områder. Reglerne for hvert land står på siderne Tyskland, Nederlandene og Danmark.

Hvilke havne ligger i Vadehavet?

Fra vest mod øst er det blandt andre:

Hvordan hjælper Sailseer i Vadehavet?

Sailseer regner tidevandet med i planlægningen. Du lægger en rute på kortet, for eksempel fra Norderney til Bensersiel, og ser, hvornår vandet er nok over det laveste sted.

• Vandstandsmålere: BSH's målere ved Nordsøen med de næste høj- og lavvander, astronomisk og med vindstuvning.
• Tidevandskurve i hvert punkt fra Copernicus Marines havmodel, med højvande, lavvande, tidevandsforskel og vandstand over et anslået kortnul, desuden springtid og niptid.
• Prieldybder fra EMODnet: Ruten går over dybenes ansejlingsbøjer og gennem prilerne, og det laveste sted på hvert afsnit er kendt. Ud fra det beregner Sailseer tidsvinduet for dyb og slusehavn og venter i vejranalysen, til der er vand nok.
• Tidevandsstrøm i farten over grund: Er den stærkere imod end din båd, venter planen på strømkentringen. Vind mod strøm melder Sailseer fra 0,8 kn strøm og 12 kn vind.
• Flerdagstur: »Tjek tidevandsvindue ved dagens mål« tager den laveste barre på de sidste 10 sm.
• Søkort: i Tyskland indholdet fra BSH's ENC, i Nederlandene Rijkswaterstaats indlands-ENC med Vadehavet.
• Vejr: DWD's varsler for Tyske Bugt og kysten, vindmålinger på Borkum, Norderney, Helgoland, Sild og andre stationer.

Til navigation gælder det officielle søkort, tidevandstabellen og efterretningerne for søfarende. Sailseer er ikke beregnet til navigation.