Natsejlads: læs fyrene, genkend lanterner og kom sikkert frem
status 07.10.2026 · Læsetid 5 min
Kort sagt: Om natten genkender du hvert fyr på dets karakter, der består af rytme, farve og periode; planlæg vagter, fyrene langs ruten og en ankomst, du er sikker på at finde.
Et fyr genkender du på dets karakter, der består af rytme, farve og periode: Fl står for blink, Oc for formørkelse, Iso for isofase og Q for hurtigblink. »Fl(2) W 10s« betyder to hvide blink hvert tiende sekund. Tæl efter med stopuret, og sammenlign med søkortet, så ved du, hvilket fyr du ser.
Hvordan læser jeg et fyrs karakter?
Fra venstre mod højre: rytme, farve, periode, derefter højde og lysvidde. Med eksemplet »Fl(2) W 10s 15m 12M«:
| Del | Betydning |
|---|---|
| Fl(2) | Gruppeblink med to blink |
| W | Farve hvid (R rød, G grøn, Y gul) |
| 10s | Periode: hele sekvensen gentages hvert 10. sekund |
| 15m | Fyrets højde over vandet |
| 12M | Lysvidde i sømil ved klar sigt |
Perioden måler du fra begyndelsen af en sekvens til begyndelsen af den næste. Et fyr med stor lysvidde ser du ofte først som et skær over kimingen, før selve fyret dukker op.
Hvilke fyrtyper findes der?
Rytmerne har internationale forkortelser og er ens i alle søkort:
| Karakter | Navn | Kendetegn |
|---|---|---|
| F | Fast fyr | lyser hele tiden |
| Fl | Blinkfyr | lyset er kortere end mørket |
| LFl | Langt blink | lysglimt på mindst 2 sekunder |
| Oc | Formørkelsesfyr | lyset er længere end mørket |
| Iso | Isofasefyr | lys og mørke er lige lange |
| Q | Hurtigblink | 50 til 79 blink i minuttet, oftest 50 eller 60 |
| VQ | Meget hurtigt blink | 80 til 159 blink i minuttet, oftest 100 eller 120 |
| Mo(A) | Morsefyr | morsetegn, her A |
| Al | Vekslende fyr | skifter farve, for eksempel Al.WR |
Tal i parentes er grupper: Fl(3) er tre blink og derefter en længere pause.
Hvad betyder et fyrs sektorer?
Et sektorfyr viser en anden farve afhængigt af, fra hvilken retning du ser det. Grænserne står i søkortet og i fyrlisten som pejling fra søen mod fyret.
Ofte fører en hvid ledesektor gennem sejlrenden, og røde og grønne sektorer ved siden af viser, til hvilken side du er kommet ud af kurs; hvilken farve der ligger på hvilken side, fremgår af kortet. »Iso WRG 6s« står for et isofasefyr med hvid, rød og grøn sektor. En fyrlinje består af to fyr bag hinanden, et forfyr og et bagfyr: Står de lodret over hinanden, er du på ledelinjen.
Hvordan genkender jeg bøjer og kardinalafmærkning om natten?
Lateralafmærkning lyser rødt eller grønt, kardinalafmærkning hvidt med hurtigblink i et fast antal. Antallet følger urskiven: 3 for øst, 6 for syd, 9 for vest.
I Europa, Afrika og store dele af Asien gælder afmærkningssystemet IALA A: Når du sejler ind fra søen, er rød om bagbord og grøn om styrbord. I Nord-, Mellem- og Sydamerika med Caribien, i Japan, Korea og på Filippinerne gælder IALA B, og dér er det omvendt.
| Mærke | Lys (hvidt) | Passeres |
|---|---|---|
| Nord | Q eller VQ uafbrudt | nord om |
| Øst | Q(3) 10s eller VQ(3) 5s | øst om |
| Syd | Q(6)+LFl 15s eller VQ(6)+LFl 10s | syd om |
| Vest | Q(9) 15s eller VQ(9) 10s | vest om |
| Isoleret fare | Fl(2) | med afstand |
| Ansejling, midt i sejlrenden | Iso, Oc, LFl 10s eller Mo(A) | frit |
Specialafmærkning lyser gult. Bøjer uden lys kan du ikke se om natten, så planlæg med afstand til dem.
Hvordan genkender jeg andre skibe på deres lanterner?
På sidelanterner, toplanterne og agterlanterne: Rød er bagbord, grøn styrbord, og en hvid toplanterne viser et maskindrevet fartøj. Ser du rød og grøn på samme tid, kommer det direkte imod dig.
| Lanterner | Betydning |
|---|---|
| Hvid toplanterne over rød og grøn | Maskindrevet fartøj forfra |
| Rød og grøn uden toplanterne | Sejlende fartøj forfra |
| To toplanterner, den agterste højest | Maskindrevet fartøj, oftest over 50 m |
| Kun ét hvidt lys | Agterenden af et fartøj eller et skib til ankers |
| Grøn over hvid, rundtlysende | Trawler under fiskeri |
| Rød over rød, rundtlysende | Ikke under kommando |
| Rød, hvid, rød, rundtlysende | Begrænset manøvreevne |
Forbliver pejlingen til et lys den samme, og kommer det nærmere, er der risiko for kollision (søvejsreglernes regel 7). For motor fører også en sejlbåd toplanterne og gælder som maskindrevet fartøj; den trefarvede lanterne i mastetoppen er kun tilladt for sejl.
Hvordan planlægger jeg en natsejlads?
Med en fast vagtplan, sikkerhedsudstyret inden for rækkevidde og en rute, hvis fyr du kender på forhånd. Kritiske steder lægger du så vidt muligt i dagslys.
- Vagter på to til fire timer; om natten ingen på dækket uden sikkerhedssele og redningsvest med lys.
- Reb før skumringen, tjek lygterne, og tænd lanternerne.
- Rødt lys i cockpittet og ved kortbordet: Øjnene har brug for omkring 20 til 30 minutter til at vænne sig til mørket.
- Noter fyrene på ruten med karakter, og kryds trafiksepareringssystemer hurtigt og så vidt muligt vinkelret, mere under Trafiksepareringssystemer.
- Hav en plan B til ankomsten: en ankerplads eller muligheden for at blive ude til om morgenen.
Hvordan kommer jeg sikkert i havn i mørke?
Kun i havne, hvis indsejling du kender fra kort og havnelods, med indsejlingens fyr noteret på forhånd. Er du i tvivl, venter du udenfor til om morgenen.
Byens lys overstråler molefyrene, og bøjer uden lys, fiskebøjer og havbrug forbliver usynlige. Sejl langsomt, send en med en lygte op på forskibet, og hav fendere og fortøjninger klar, før du går ind i indsejlingen. Hvordan du forbereder hele ruten, står i guiden Turplanlægning trin for trin.
Hvordan hjælper Sailseer ved natsejlads?
Ligger en etape i mørke, angiver vejrtjekket på kortet fyrene op til 4 sm fra ruten i sejlretningen, med hovedfyr forrest, og ved ankomst efter solnedgang fyrene ved indsejlingen til målet. Laget »Fyr« viser omkring 28.100 fyr med karakter og lysvidde, fra zoomniveau 12 sektorerne som buer rundt om fyret; i Finland og Portugal kommer de med sektorer fra de officielle fyrlister. Fra zoomniveau 12 fortæller et tryk på et sømærke, hvad det er (for eksempel »Sydkardinalbøje«), med karakter, og hvordan det passeres. Sejlads i mørke indgår i vurderingen af hver afgang, og vinduesalarmen kan begrænses til afgange i dagslys. Med en AIS-modtager om bord viser Sailseer via bådens instrumenter målene med CPA og TCPA og advarer, hvis passageafstanden bliver for lille.
Sailseer er et planlægningsværktøj, ikke beregnet til navigation og ikke til at undgå kollisioner. Det officielle søkort og fyrlisten går forud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder Fl(3) R 10s?
Tre røde blink, der gentages hvert tiende sekund. Fl er et blinkfyr, tallet i parentes gruppen, R farven og 10s perioden.
Hvad er forskellen på Fl, Oc og Iso?
Ved Fl (blink) er lyset kortere end mørket, ved Oc (formørkelse) længere, og ved Iso (isofase) er de lige lange.
Hvordan genkender jeg en kardinalbøje om natten?
Den lyser hvidt med hurtigblink: nord uafbrudt, øst tre gange, syd seks gange med et langt blink, vest ni gange, som tallene på urskiven. Du passerer den på den side, den er opkaldt efter.
Hvilke lanterner fører en sejlbåd om natten?
For sejl sidelanterner og agterlanterne, under 20 m længde efter valg som trefarvet lanterne i mastetoppen. For motor kommer den hvide toplanterne til, og den trefarvede lanterne er så slukket. For anker viser den en hvid rundtlysende lanterne.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan identificere et fyr?
Mål perioden med stopuret, noter farve og gruppe, tag en pejling, og sammenlign med søkortet. Indtil situationen er klar, holder du afstand til kysten i stedet for at sejle ind i snævre farvande på må og få.
Hvor har Sailseer fyrene fra?
Fra OpenStreetMap med sømærkerne fra OpenSeaMap, i Finland fra Väylävirasto og i Portugal fra Instituto Hidrográfico. Bøjer viser laget »Sømærker« live, fordi de bliver flyttet.