Sejlads i Østersøen: Det Sydfynske Øhav, Slien og Kiel Bugt

Den vestlige Østersø mellem Kiel Bugt, Slien, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er et farvand med korte dagsetaper: Havnene ligger ofte kun 5 til 25 sm fra hinanden, tidevandet mærker du næsten ikke, og vandstanden bestemmes af vinden. Der sejles mest fra maj til september i vest- til sydvestenvind; broer, skydeområder og færger hører med i planlægningen.

Hvilke farvande hører til den vestlige Østersø?

Seks delfarvande ligger på række mellem Kiel og København, hver en dagsetape fra det næste. Havnesiderne viser dybde, service og vejret på stedet.

Det Sydfynske Øhav er farvandets hjerte: Ærø, Langeland, Tåsinge og de små øer syd for Fyn ligger så tæt, at der mellem Marstal og Ærøskøbing ikke er 5 sm i luftlinje. Uden for de afmærkede sejlløb bliver det hurtigt for lavt til en kølbåd. I Svendborg Sund løber der ofte kraftig strøm, og over det spænder den faste Svendborgsundbro med 33 m frihøjde.

I Bælterne bliver det mere alvorligt. Storebælt er hovedvejen for den store skibstrafik ind i Østersøen; Østbroen på Storebæltsbroen giver 65 m fri højde, Vestbroen kun 18 m. I Lillebælt ved Middelfart spænder to faste broer med 33 og 42 m, og under dem sætter strømmen til tider med flere knob.

Hvordan blæser vinden i den vestlige Østersø?

Om sommeren dominerer vest- til sydvestenvind, på rolige dage omkring 3 til 4 Beaufort, på varme dage med søbrise langs kysten. Når lavtryk passerer, friskner den op til 6 Bft og mere og drejer bag fronten til nordvest. Østenvind giver for det meste stabilt, tørt vejr.

Fordi vandet er lavt, bygger der sig hurtigt en kort, stejl sø op. Mod vinden bliver det i Kiel Bugt, Femern Bælt og Storebælt vådt og langsomt allerede ved 5 Bft. I højsommeren kommer der tordenvejr med kraftige vindstød, mere om det i Vindstød og tordenvejr. Planlæg med en reservedag, se Vejrvindue.

Er der ebbe og flod i Østersøen?

Næsten ikke: Tidevandet er så lille i den vestlige Østersø, at det ikke tæller ved siden af vinden. Vandstanden bestemmes af vejret.

Vedvarende vest- til sydvestenvind presser vand ud af den vestlige Østersø og får vandstanden i fjorde og bugter til at falde. Kraftig øst- til nordøstenvind hæver den, i ekstreme tilfælde til stormflod som i oktober 2023. Dybderne i søkort og havnelods gælder ved middelvandstand; efter en vestenstorm bliver lave indsejlinger i Øhavet og i Slien knappe.

Strøm er der alligevel. I Bælterne og Øresund driver vinden og forskellen i vandstand mellem Østersøen og Kattegat vandet, ved kraftig vind med flere knob. Den sætter mod nord eller syd, men ikke efter uret som i Nordsøen. Mere i Tidevand og strøm.

Hvornår åbner broerne ved Slien og Als Sund?

Klapbroer åbner efter køreplan, faste broer begrænser masthøjden. De vigtigste i farvandet:

Skal du til Schleswig, planlægger du omkring Lindaunis: Den midlertidige bro åbner kun om dagen, og om vinteren er byggepladsen lukket for skibstrafik. Tiderne ændrer sig med byggearbejde og vedligeholdelse. Det er de tyske Bekanntmachungen für Seefahrer (BfS, efterretninger for søfarende) fra WSA Ostsee i ELWIS, der gælder, og for Danmark Den danske Havnelods.

Fra Nordsøen kommer du gennem Kielerkanalen og slusen Kiel-Holtenau. Lystfartøjer sejler kun inden for dagsejladstiderne, kanalafgiften koster i 2026 alt efter længde 12 til 43 euro og bortfalder fra 2027. Detaljer i guiden Broer og sluser.

Hvad gælder i skyde- og forbudte områder?

Ud for kysten øver flåden. Nogle områder er permanent spærret, andre kun i de meldte skydetider.

• Tyskland: Advarselsområderne Putlos og Todendorf i Hohwacht-bugten er spærret i skydetiderne; tiderne offentliggør WSA Ostsee ugentligt som BfS i ELWIS. Dertil kommer advarselsområdet for torpedoskydebanen ud for Eckernförde og små, permanent spærrede områder i Kiel Fjord, for eksempel ud for Friedrichsort og Kiel-Wik.
• Danmark: Skydetiderne for de danske skyde- og øvelsesområder melder Søfartsstyrelsen i sine navigationsadvarsler (Niord). Dertil kommer vildtreservater, hvor sejlads eller ilandstigning til tider er forbudt; grænserne står i søkortet og havnelodsen.

Hvilke formaliteter gælder mellem Tyskland og Danmark?

Ingen indklarering: Begge lande hører til Schengen og EU's toldunion. Kommer du fra et land uden for EU, også fra Norge, melder du dig til tolden i den første havn.

Om bord skal du have bådpapirer, forsikringsbevis, SRC til radioanlægget og et førerbevis: i tysk farvand Sportbootführerschein See fra 15 hk motorkraft, i Danmark gælder beviset efter hjemlandets regler. I danske havne betaler du havnepenge oftest i automaten eller via app, og et grønt eller rødt skilt ved bådpladsen viser, om den er ledig. Nødnummeret er 112, og på VHF kanal 16 lytter DGzRS (MRCC Bremen) og i Danmark JRCC Danmark og Lyngby Radio. Alt det øvrige står på landesiderne Tyskland og Danmark.

Hvordan hjælper Sailseer på en tur i Østersøen?

På kortet planlægger du fra havn til havn. Ruten følger de afmærkede sejlløb ved ind- og udsejling, regner åbningstiderne for Kappeln, Lindaunis og de danske klapbroer med i sejltiden og tager spærringer fra BfS med. Er et skydeområde aktivt i sejltiden, lægger den sig uden om, ved Putlos og Todendorf med en omvej på omkring 4 sm nord for Hohwacht-bugten. Desuden viser Sailseer prognosen fra flere vejrmodeller, DWD's havudsigt, varslerne fra DWD og DMI, vandstand og vind fra Pegelonline, BSH og DMI, strømmen fra Copernicus' østersømodel og ankerpladser med deres læ for hver vindretning.

Sailseer er et planlægningsværktøj og ikke beregnet til navigation. Officielle søkort, havudsigten, varslerne fra DWD og DMI og efterretningerne for søfarende går altid forud. Hvordan du bygger en tur op, står i Turplanlægning trin for trin.