Sejlerordbog: vejr, tidevand og turplanlægning fra A til Å

Når du planlægger en sejltur, læser du havudsigter, tidevandskurver og vejrmodeller og støder på fagudtryk fra sømandskab, meteorologi og navigation. Denne ordbog forklarer de vigtigste af dem med få sætninger: fra AIFS, ECMWF's AI-vejrmodel, over strømkentring og kortdatum til vindsø og vindstuvning.

Hvor Sailseer viser et udtryk eller regner med det, står der hvordan, med et link til den relevante side eller guide. Forklaringerne følger den gængse sprogbrug i lystsejlads. Til navigation gælder fortsat officielle søkort, lodsbøger, havudsigter og varsler.

Udtryk fra A til Å

Afdrift

Vinklen mellem den retning, stævnen peger i, og den faktiske kurs gennem vandet, fordi vinden sætter båden sidelæns; forsætningen fra strøm kaldes strømsæt. På bidevind er afdriften størst, og små, lette både driver mere af end store yachter. Sailseer lægger krydsslag på højden til vinden plus 5 til 10 grader alt efter bådens størrelse, og værdien kan indstilles i formularen (Krydsning).

AIFS

Artificial Intelligence Forecasting System fra Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), en vejrmodel baseret på maskinlæring i stedet for fysiske ligninger. Sailseer tæller AIFS som én af ni modeller i konsensus, men kun for vind og retning, fordi den ikke giver vindstød (Vejrmodeller).

AIS

Automatic Identification System: Skibe sender via VHF deres identifikation (MMSI), navn, position, kurs og fart, og andre skibe og landstationer modtager det. For erhvervsskibe over en vis størrelse er det obligatorisk, og mange yachter har en modtager eller en transponder. Sailseer viser trafiktætheden og skibe live som lag på kortet, ikke til at undgå kollisioner.

Ankervagt

Overvågningen af, om ankeret holder, tidligere med en vagt på dækket, i dag ofte med en GPS-alarm, der går, når båden forlader en bestemt radius. Sailseer har under Sejlads en ankervagt i browseren med alarm, hvis båden driver, eller GPS'en svigter, og tjekker mange ankerpladser mod vinden de næste 14 timer (kortet).

Barre

En grund af sand eller slik foran en flodmunding, en havneindsejling eller i et tidevandsløb, hvor søen kan brække ved pålandsvind og ved vind mod strøm. Sailseer tjekker ved dagens mål på en flerdagstur den laveste barre på de sidste 10 sm af dagens strækning og beregner tidevandsvinduet ud fra den (Tidevand og strøm).

Beaufort (Bft)

Skalaen for vindstyrke fra 0 (stille) til 12 (orkan), opkaldt efter den britiske admiral Francis Beaufort. Styrke 6 svarer til 22 til 27 kn (hård vind), styrke 8 til 34 til 40 kn (hård kuling), og fra 64 kn er styrke 12 nået. Sailseer viser vinden efter eget valg i knob, Beaufort, km/t eller m/s; det stilles om i indstillingerne på kortet.

Bidevind

Kursen, hvor en sejlbåd sejler så højt mod vinden som muligt; tursejlbåde klarer som regel omkring 45 grader til den sande vind. Spidsere mod målet kommer man kun ved at krydse. Sailseer kalder kurser under 45 grader krydsning og 45 til 70 grader bidevind, og bådens egen højde til vinden kan indstilles i bådprofilen (Krydsning).

Bora

En kold, meget byget faldvind fra nordøst på Adriaterhavets østkyst, der styrter ned fra De Dinariske Alper mod kysten, særlig voldsomt for eksempel ved Senj og i Velebitkanalen. Dens vindstød ligger langt over middelvinden, og den sætter ofte pludselig ind. Sailseer genkender borasituationer i modellernes konsensus og forklarer dem på siden om boraen.

CAPE

Convective Available Potential Energy, energien i joule pr. kilogram, som opstigende luft kan frigøre til tordenskyer. Høje værdier viser, at tordenvejr er muligt, ikke at det kommer; dertil kræves en udløser som en front eller kraftig opvarmning. Sailseer viser tordenvejrspotentialet ud fra CAPE som fladekort og vurderer en situation fra 800 J/kg med mindst 40 procent regnsandsynlighed som en tordenvejrssituation, der taler imod at sejle (Vindstød og tordenvejr).

Dybgang

Den lodrette afstand fra vandlinjen til bådens dybeste punkt, som regel kølen. I havne, sejlløb og på ankerpladser skal der desuden være en håndsbred vand under kølen som sikkerhed. Sailseer tjekker start- og målhavn mod dybgangen fra bådprofilen, spærrer en målhavn, der er lavere end dybgang plus 0,3 m, og lægger ingen krydsslag over for lavt vand (Havne og farvande).

Dønning

Bølger, der har forladt det vindfelt, hvor de opstod, og løber videre over store afstande; de er lange, regelmæssige og har en lang periode. Dønning kan være høj, også når det er vindstille, og kommer ofte fra en anden retning end vindsøen. Sailseer viser dønning og vindsø hver for sig med højde, periode og løberetning fra bølgemodellerne fra DWD, den tyske vejrtjeneste (Vejrmodeller).

Ensemble

En prognose fra mange kørsler af den samme model med let ændrede startværdier; spredningen mellem kørslerne viser, hvor sikker prognosen er. Sailseer bruger ECMWF's ensemble med 51 og DWD's ICON-D2-EPS med 20 kørsler til sandsynligheden for kraftige vindstød og til viften omkring vindforløbet (Vejrmodeller).

ETA

Estimated Time of Arrival, den forventede ankomsttid. Sailseer beregner ETA for hvert waypoint ud fra polar, vind og strøm og læser vejret præcis på det tidspunkt; i sejlplanen udløser en overskredet ETA efter en karenstid mailen til kontakterne i land.

Faldvind

Et vindstød, der rammer vandet oppefra: fra nedvinden i et tordenvejr eller en byge eller som faldvind fra bjerge, stejle kyster og høje øer. Det kommer pludselig, ofte fra en anden retning end grundvinden, og vejrmodeller rammer det sjældent i tid og sted. Sailseer nævner faldvinde ved de lokale vinde og advarer for den næste time mod tordenvejr i nærheden (Vindstød og tordenvejr).

Fart og kurs over grunden (SOG, COG)

Bådens fart og retning i forhold til havbunden, sådan som GPS'en måler dem (Speed og Course over Ground). De afviger fra fart og kurs gennem vandet, så snart der sætter strøm, eller båden driver af. I sejladstilstanden viser Sailseer begge med en COG-linje på kortet, og i planlægningen indgår tidevandsstrømmen i farten over grunden (Tidevand og strøm).

Forbudt område

Et havområde, hvor gennemsejling er forbudt eller begrænset permanent eller midlertidigt, for eksempel på grund af militære skydeøvelser, naturbeskyttelse eller sikkerhedszoner; tiderne står i efterretninger for søfarende og i radiomeddelelser. Sailseer lægger ingen rute gennem forbudte områder, kriseområder og beskyttede områder med sejladsforbud, regner skydetider med for Tyskland og Danmark og undgår skydeområder uden kendte tider, hvor der findes en anden vej (kortet).

Frihøjde

Den frie højde under en bro eller en luftledning over vandet; båden kan passere, når mastehøjden over vandet plus en sikkerhedsmargin holder sig under den. I tidevandsfarvande gælder den for en fastlagt høj vandstand; hvilken, står i søkortet. Sailseer undgår faste broer, som masten ifølge bådprofilen ikke kan komme under (Broer og sluser).

Fyrkarakter

Lysmønstret fra et fyr eller en lysbøje ud fra farve, rytme og periode, for eksempel Fl(3) R 10s for tre røde blink hvert tiende sekund. Ud fra den kan du om natten genkende, hvilket fyr du har for dig. Sailseer viser omkring 28.100 fyr med karakter og sektorer som lag på kortet, i Finland og Portugal ud fra officielle data.

GPX

GPS Exchange Format, et åbent filformat for waypoints, ruter og tracks, som plottere og navigationsprogrammer kan læse. Sailseer eksporterer ruter som GPX 1.1 til Garmin, Raymarine og B&G, én rute pr. turdag, og indlæser ruter og tracks fra OpenCPN, Navionics eller plotteren (GRIB og plotter).

GRIB

GRIdded Binary, Verdens Meteorologiske Organisations filformat for vejrdata i et gitter, for eksempel vind, vindstød og lufttryk for hvert tidstrin. Programmer om bord som OpenCPN og qtVlm og mange kortplottere kan vise GRIB-filer. Sailseer laver en GRIB2-fil for kortudsnittet med valgfri gitterafstand og valgfrit tidstrin (GRIB og plotter).

Havtåge

Tåge over vandet, der opstår, når fugtig, varm luft strømmer ind over koldere vand og afkøles til dugpunktet; den kan ligge i dagevis og også optræde, når det blæser. Den er typisk i forsommeren i Nordsøen og Østersøen, mens vandet endnu er koldt. Sailseer anslår tågerisikoen for hver time ud fra dugpunktsdifferens, vind og vandtemperatur og viser sigtbarheden som fladekort på kortet.

Havudsigt

Den officielle vejrudsigt for havområder med vind, søgang, sigtbarhed og varsler, udsendt via kystradio, NAVTEX og internettet. Det er den, der er afgørende for sejladsen, ikke en enkelt vejrmodel. Sailseer viser for hver rute havudsigterne for de berørte områder, for eksempel fra DWD, Met Office, Météo-France eller MET Norway, i den originale ordlyd (Vejrvindue).

Højvande (HV)

Den højeste vandstand i et tidevand; mellem to højvander går der i Nordsøen i gennemsnit omkring 12 timer og 25 minutter. Det skal ikke forveksles med højvande som følge af stormflod eller regn. Sailseer viser højvande og lavvande i tidevandskurven for hver havn og ved BSH's vandstandsmålere (Tidevand og strøm).

Indklarering

Formaliteterne ved indrejse med båden i et andet land: told, immigration og alt efter land havnemyndighed, sundhedsmyndighed eller gebyrer, som regel i en havn, der er godkendt til det (port of entry). Forlader du et land uden for fælles told- og Schengenområder, klarerer du tilsvarende ud. Sailseer angiver for hvert land og ved hver grænsepassage på ruten indklarering, told, Schengengrænse, papirer og gebyrer (Indklarering).

Isobar

En linje med samme lufttryk på vejrkortet. Jo tættere isobarerne ligger, desto kraftigere blæser det; vinden blæser omtrent parallelt med dem, over havet let afbøjet ind mod lavtrykket, og på den nordlige halvkugle ligger lavtrykket til venstre, når du har vinden i ryggen. Sailseer viser lufttrykket med isobarer som fladekort og DWD's overfladekort med fronter på kortet.

Kentring (af tidevandsstrømmen)

Tidevandsstrømmens skift fra flodstrøm til ebbestrøm eller omvendt; omkring dette tidspunkt er strømmen svagest (stillevand). Ikke at forveksle med, at en båd kæntrer. Kan båden ikke komme frem mod strømmen, venter Sailseers planlægning på strømkentringen (Tidevand og strøm).

Klapbro

En bevægelig bro, hvis kørebane klappes op for gennemsejling, som regel på faste tidspunkter eller efter anmodning; både med mast må vente uden for disse tider. Sailseer regner åbningstider fra officielle kilder og fra operatørerne med i sejltiden, for eksempel ved broen i Lindaunis over Slien (Broer og sluser).

Knob (kn)

Enheden for fart til søs: én knob er én sømil i timen, altså 1,852 km/t eller omkring 0,51 m/s. Fart, strøm og vind angives i lystsejlads som regel i knob. Sailseer regner i knob og viser vinden efter eget valg også i Beaufort, km/t eller m/s (kortet).

Konsensus

Sammenfatningen af flere vejrmodeller til én fælles prognose, så en enkelt model med en afviger ikke bestemmer planen. Sailseer danner konsensus for hver time ud fra modellernes median, dertil deres spænd og hvor enige de er; ligger modellerne langt fra hinanden, trækker vurderingen point fra (Vejrmodeller).

Kortdatum

Referenceniveauet, som dybderne i søkortet regnes fra (på tysk Seekartennull, SKN); i tidevandsfarvande som regel det lavest mulige astronomiske lavvande (LAT), i den tyske del af Østersøen omtrent middelvandstanden. Den faktiske vanddybde er kortdybden plus den aktuelle vandstand over kortdatum. Sailseer viser vandstanden over et kortdatum, der er anslået ud fra modelserier og ikke er officielt (Tidevand og strøm).

Krydsning

At sejle mod vinden i zigzag: Fordi en sejlbåd ikke kan sejle direkte mod vinden, skifter den i slag med vendinger mellem styrbords og bagbords halse. Ved 45 grader til vinden bliver vejen omkring 40 procent længere end den lige linje. Sailseer lægger krydsslagene for hvert par af waypoints i frit vand, med vendingstab, strøm og vind for hvert sted og hver time (Krydsning).

Krydssø

En sø, hvor to bølgesystemer fra forskellige retninger løber hen over hinanden, for eksempel vindsø og dønning efter en vinddrejning eller ved pynter. Den er uregelmæssig, stejl og ubehagelig, også når de enkelte bølger ikke er høje. Sailseer genkender krydssø ud fra bølgemodellerne og regner den med i komfort og vurdering (Vejrvindue).

Lavvande (LV)

Den laveste vandstand i et tidevand. Ved lavvande falder vader, små priler og nogle havneindsejlinger tør, og derfor afhænger sejlads i Vadehavet og til små havne bag diget af tidevandet. Sailseer viser lavvande i tidevandskurven og beregner ud fra vandstand og prildybder de tidsvinduer, hvor et tidevandsløb eller en havn bag diget kan besejles (Tidevand og strøm).

Lokal vind

En vind, der i et bestemt område optræder regelmæssigt på grund af terræn, kystform og vejrsituation og har sit eget navn, for eksempel mistral, bora eller meltemi. Lokale vinde kan være tydeligt kraftigere end vinden omkring og giver ofte faldvinde eller dyseeffekter. Sailseer genkender tolv lokale vinde i Middelhavet i modeldataene og nævner dem i vurderingen (Lokale vinde i Middelhavet).

Luv og læ

Luv er den side, der vender mod vinden, læ den side, der vender væk fra den, både på en båd og ved en ø eller en kyst. I læ af en kyst er søen roligere, mens en læ kyst, altså en kyst, som vinden presser båden ind mod, derimod er farlig. Sailseer vurderer ankerpladsernes beskyttelse for hver vindretning, altså om de ligger i læ (kortet).

Meltemi

Den stabile nordenvind i Det Ægæiske Hav om sommeren, kraftigst i juli og august, ofte med 5 til 7 Beaufort og kraftigere om dagen end om natten; i det nordlige Ægæiske Hav blæser den snarere fra nordøst, i syd fra nord til nordvest. Den kan holde i dagevis og friske op som gennem en dyse ved pynter og mellem øerne. Sailseer genkender meltemien fra maj til september og beskriver den på siden om meltemien.

Mistral

En kold, tør vind fra nord til nordvest, der strømmer gennem Rhônedalen ud i Golfe du Lion og langs Provences kyst og kan nå helt til Korsika, Sardinien og Balearerne. Den blæser ofte i flere dage under klar himmel, kan nå stormstyrke og bygger en kort, stejl sø op. Sailseer genkender mistralsituationer i konsensus og beskriver dem på siden om mistralen.

Niptid

Dagene omkring halvmåne (første og sidste kvarter), ved mange kyster med en til to dages forsinkelse, når Månen og Solen står vinkelret på hinanden set fra Jorden, og deres tidevandskræfter delvis ophæver hinanden. Tidevandsforskellen er da mindst, og tidevandsstrømmene er svagest. Sailseer viser månefasen med spring- og niptid ved siden af tidevandskurven (Tidevand og strøm).

Polardiagram

Et diagram, der viser, hvor hurtigt en båd sejler ved hvilken vindstyrke og hvilken vinkel til den sande vind. Ud fra det kan du aflæse sejltider, den bedste vinkel ved krydsning og VMG. Sailseer beregner farten ud fra en polar, der skaleres med bådprofilen og kan tilpasses ud fra dit eget GPX-track eller bådens instrumenter (Krydsning).

Reb

Formindskelsen af sejlarealet, når vinden tiltager, på storsejlet i trin (første, andet, tredje reb), på forsejlet som regel ved at rulle det ind. Der rebes efter vindstødene og hellere for tidligt end for sent. Sailseer anbefaler for hver etape sejlføringen op til tredje reb ud fra forventet vindstød, kurs til vinden og bådstørrelse (Vindstød og tordenvejr).

Schengenområdet

Fællesskabet af europæiske stater uden personkontrol ved de fælles grænser. Kommer du med båden fra en stat uden for området, for eksempel Storbritannien, Tyrkiet eller Montenegro, skal du indklarere i en havn med grænsekontrol; Irland og Cypern hører til EU, men ikke til Schengenområdet. Sailseer viser ved hver grænsepassage på ruten, om den er en Schengengrænse (Indklarering).

Sejltur

En tur med sejl- eller motorbåd, fra dagsturen til den flere uger lange tur med besætning. Sailseer planlægger flerdagsture efter dagsbudget med reservedage, nødhavne og tidevandsvindue ved dagens mål på kortet, og med sejlplanen ved kontakterne i land, hvornår båden skal ankomme.

Sluse

Et bygværk, der i et kammer med porte i begge ender hæver eller sænker skibe mellem to vandstande; ved kysten adskiller det ofte havnebassiner eller kanaler fra tidevandet. Sluser har driftstider, og lystbåde sluses ofte sammen med erhvervsskibe. Sailseer regner ventetid og slusningens varighed med i ruten, for eksempel ved slusen i Kiel-Holtenau i Kielerkanalen (Broer og sluser).

Slør

En kurs, hvor vinden kommer skråt agterind, mellem halvvind og læns. På denne kurs sejler de fleste tursejlbåde hurtigt og roligt. Sailseer regner i sejlanbefalingen 110 til 150 grader til den sande vind som slør (kortet).

Springtid

Dagene omkring nymåne og fuldmåne, ved mange kyster med en til to dages forsinkelse, når Månen, Solen og Jorden står på linje, og tidevandskræfterne lægges sammen. Tidevandsforskellen er da størst, højvandet stiger højere, lavvandet falder dybere, og tidevandsstrømmen løber kraftigst. Sailseer markerer springtid og niptid med månefasen ved tidevandskurven (Tidevand og strøm).

Sømil (sm)

Søfartens længdemål, på engelsk nautical mile (nm): en international sømil er præcis 1.852 meter, omtrent ét bueminut på en meridian. Derfor måler man distancer i søkortet på breddeskalaen i kortets sidekant. Sailseer angiver strækninger i sømil, for eksempel rækkevidden fra en havn, på kortet.

Tidevand

Vandstandens regelmæssige stigning og fald på grund af Månens og Solens tiltrækning; i Nordsøen skifter højvande og lavvande omtrent hver sjette time. Østersøen og Middelhavet har derimod kun lidt tidevand. Sailseer beregner tidevand og tidevandsstrøm ud fra havmodellerne fra Copernicus Marine og viser vandstandsmålerne fra BSH, den tyske søfarts- og hydrografimyndighed, i Middelhavet med tidevand i det nordlige Adriaterhav og i Gabès-bugten (Tidevand og strøm).

Tidevandsforskel

Højdeforskellen mellem højvande og lavvande i et tidevand. Den svinger med spring- og niptid og meget fra sted til sted: i Østersøen knap målbar, ved den tyske Nordsøkyst omkring 2,5 til 4 meter. Sailseer viser tidevandsforskellen for hver havn ud fra tidevandskurven, også langt fra Nordsøen, for eksempel op til 4 m ved springtid ved Nosy Be på Madagaskar (Tidevand og strøm).

Tidevandsløb

En gennemsejling mellem to øer, hvor Vadehavet ved hvert tidevand udveksler vand med den åbne Nordsø. I tidevandsløb løber der kraftig strøm, og over barrerne foran dem kan der ved vind mod strøm eller kraftig pålandsvind stå farlige brændinger. Sailseer kender ansejlingsbøjerne til tidevandsløbene ved Nordsøkysten og beregner, hvornår løb og prile har vand nok (Tidevand og strøm).

Tidevandsstrøm

Den vandrette strøm, der opstår med tidevandet: flodstrøm ind mod land eller op ad floden, ebbestrøm ud mod havet og ind imellem kentringen med stillevand. I tidevandsløb, flodmundinger og stræder kan den nå flere knob, og løber den mod vinden, bliver søen kort og stejl. Sailseer regner tidevandsstrømmen med i farten over grunden, venter ved for meget modstrøm på strømkentringen og melder vind mod strøm (Tidevand og strøm).

Trafiksepareringssystem (TSS)

Et havområde med adskilte ensrettede trafikbaner for skibsfarten, ligesom en motorvej med midterrabat. Efter regel 10 i søvejsreglerne sejler du i en ensrettet bane kun i dens retning, krydser med kølretningen så vidt muligt vinkelret på trafikretningen, og fartøjer under 20 m samt sejlfartøjer må ikke hindre maskindrevne fartøjer i den ensrettede bane. Sailseer tjekker rutens krydsningsvinkel ved trafiksepareringssystemer og lægger ingen vending der (Krydsning).

Vanddybde

Vandets faktiske dybde et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt: kortdybden over kortdatum plus den aktuelle vandstand. Den ændrer sig med tidevand, vindstuvning og lufttryk, i priler og ved barrer også ved tilsanding. Sailseer viser dybder fra 0 til 20 m fra EMODnet som kortlag og regner prildybder mod vandstanden, men erstatter ikke et søkort (Tidevand og strøm).

Vejrvindue

En periode, hvor vind, søgang og sigtbarhed passer til en bestemt strækning og en bestemt båd, for eksempel til en overfart eller turen tilbage til hjemhavnen. Venter du på et vejrvindue, kaster du først los, når prognosen holder for hele strækningen. Sailseer vurderer hver hele time i de næste 120 timer som afgang og melder via vinduesalarm, når et vindue fra 55, 70 eller 80 point åbner sig (Vejrvindue).

Vending

Manøvren, hvor en sejlbåd drejer stævnen gennem vinden og derved skifter fra den ene halse til den anden; ved krydsning følger vending på vending. Vendevinklen ligger for tursejlbåde som regel omkring 90 grader, med afdrift og strøm mere, og hver vending koster fart. Sailseer regner med et vendingstab efter bådstørrelse og viser krydsslagenes vendepunkter på kortet (Krydsning).

VHF

Søradio på ultrakortbølge (på tysk UKW) mellem omkring 156 og 162 MHz, med kanal 16 til nød-, il- og sikkerhedstrafik og opkald og kanal 70 til digitalt selektivt opkald (DSC). I Tyskland kræver betjeningen et radiocertifikat, på lystbåde som regel SRC. Sailseer erstatter ikke en radio i en nødsituation: Her gælder VHF kanal 16 eller DSC, og sejlplanen er kun et sikkerhedsnet i land.

Vindstuvning

Forhøjelsen af vandstanden, når pålandsvind presser vand ind mod kysten; fralandsvind sænker den tilsvarende. I Nordsøen og Østersøen kan vindstuvning flytte vandstanden en meter eller mere i forhold til prognosen, ved stormflod flere meter. Sailseer viser vindstuvningen ved BSH's vandstandsmålere og i tidevandskurven (Tidevand og strøm).

Vindstød

En kort vindspids over middelvinden; den måles som regel som det højeste gennemsnit over tre sekunder, middelvinden over ti minutter. Der rebes efter vindstødene, ikke efter middelvinden. Sailseer bruger som referencevindstød den værdi, som kun en tiendedel af modellernes vindstød overstiger, og sammenligner den med bådens vindstødsgrænse (Vindstød og tordenvejr).

Vindsø

Bølgerne, som vinden lige nu skaber på stedet; de er kortere og stejlere end dønning og løber med vinden. Deres højde afhænger af vindstyrke, varighed og stræklængde (fetch), altså den frie strækning over vand, hvor vinden blæser. Sailseer viser vindsø og dønning hver for sig som fladekort og beregner ud fra bølgelængde og indfaldsvinkel i forhold til kursen, hvor hård sejladsen bliver (Vejrvindue).

VMG

Velocity Made Good, den fart, hvormed en båd faktisk kommer nærmere et mål eller vinden. Ved krydsning er den højeste kurs ikke den hurtigste, men vinklen med den bedste VMG. Sailseer regner ved krydsning med VMG fra polaren, for eksempel når der ikke kan lægges krydsslag i frit vand (Krydsning).